Individuel terapi


Den individuelle terapi er samtaleterapi på et kognitivt grundlag (se under ”Profil” –”Arbejdsmetode” – ”Kognitiv terapi”).

Vi tager udgangspunkt i de problemer, du som klient præsenterer, og vi finder sammen løsninger og strategier for, hvordan du kan ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger i din hverdag.

Vi vil også se på dine styrker, de ting du er god til og godt kan lide for at undersøge, hvordan du kan få mere af det ind i dit liv. Derved vil du også få mindre plads til det problematiske.

Stress

Du oplever stress, når du skal håndtere en situation, der indebærer en belastning for dig. Hvis belastningen opleves som en udfordring, vil det være positiv stress. Dette betyder, at du er ekstra opmærksom, tænker og handler hurtigere og kan have oplevelsen af, at ”det kører for dig”. Hvis kravene ved belastningen overstiger dine ressourcer og formåen, bliver det til negativ stress.

Den negative stress er en individuel reaktion, der rammer mennesker på forskellige tidspunkter og under forskellige omstændigheder. Alle har dog en grænse for, hvad de kan klare.

Mange mennesker der bliver stressede, er belastede af flere forskellige faktorer, fx udfordringer i privatlivet, dårligt arbejdsmiljø, for mange arbejdsopgaver, uklare roller, nedskæringer, omstruktureringer med videre.

Stress kan have en lang række negative konsekvenser for dig, både fysisk og psykisk, og det er derfor væsentligt at være opmærksom på at få ændret på din situation, hvis du igennem en periode har haft stresssymptomer.

Nogle af de mest almindelige symptomer på stress er:

  • Træthed og søvnproblemer 
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • Tristhed/modløshed
  • Humørsvingninger
  • ”Kort lunte” – irritabel
  • Uoplagthed
  • Uro og rastløshed
  • Anspændthed
  • Hovedpine, mavesmerter, diarré
  • Vægttab/vægtforøgelse
  • Nedsat potens og lyst
  • Isolation fra andre
  • Initiativløshed
  • Øget forbrug af alkohol og/eller andre stimulanser

Sorg og kriser

En krise er en reaktion på noget, du bliver udsat for, og hvor dine almindelige måder at reagere og handle på ikke slår til. Vi kommer alle ud for kriser i vores liv. Det kan være en nær pårørendes død, opsigelse, skilsmisse, trafikuheld, røveri, overfald og meget andet.

En krisereaktion er en almindelig reaktion på en ualmindelig situation. Mange kommer igennem en krise ved hjælp af omsorg og opmærksomhed fra deres nærmeste, og ved at anvende egne copingstrategier og personlige ressourcer.

En krise kan dog udvikle sig og symptomerne vedblive i mange måneder (og nogen gange flere år), hvor det kan være en god idé at opsøge psykolog hjælp. Nogle hændelser kan også være så alvorlige, at næsten alle har brug for professionel hjælp efterfølgende, det kan f.eks. dreje sig om at miste et barn eller anden nær pårørende, blive udsat for overgreb eller være indblandet i en alvorlig trafikulykke. En krise kan også blive ekstra belastende, hvis du tidligere i dit liv har oplevet alvorlige kriser, – den ene krise forstærker den anden.

Sorg og krisereaktioner minder om hinanden i deres forløb. Ved sorgreaktionerne er der dog yderligere den komplikation, at du måske har mistet en nær pårørende.

PTSD/psykiske traumer

Man kan få et psykisk traume når man er udsat for en exceptionel svær og pludselig belastning i en kortere eller længere periode. Traumer er ofte forbundet med fx vold, voldtægt, ulykker, brand, krigshandlinger, tortur, naturkatastrofer, terror angreb, alvorlig vanrøgt, trussel om død, pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til og til alvorlig sygdom. En traumatisk hændelse vil som regel indeholde både objektive og subjektive aspekter. Det objektive er selve den fysiske hændelse (truslen, uheldet osv.) og det subjektive er, hvordan man oplevede den fysiske hændelse (intens angst, hjælpeløshed eller rædsel).

 PTSD opstår som reaktion på enkeltstående eller gentagne traumatiske begivenheder. Nogle mennesker oplever symptomer på PTSD umiddelbart efter et traume, mens andre oplever forsinkede reaktioner udløst af eksempelvis nye traumatiske begivenheder eller positive livsændrende omstændigheder, som det at blive forælder for første gang.  Det er muligt at komme sig fuldt efter PTSD, men lidelsen kan i nogen tilfælde blive kronisk og føre til vedvarende personlighedsændringer.

Hvis du har PTSD vil du få flash back eller mareridt, hvor du igen og igen genoplever den traumatisk hændelse, og du oplever stort ubehag, hvis du kommer i situationer, der minder dig om hændelsen. Du vil let fare sammen, er mere irritabel eller kort for hovedet, har hukommelses- og koncentrationsbesvær samt oftest søvnproblemer.

Man kan tidligst stille diagnosen PTSD 3 måneder efter den traumatiske hændelse.

Angst og fobier

Der er mange forskellige former for angst. De mest almindelige er fobier, generaliseret angst og panikangst. Der ud over kan angst være et symptom i forbindelse med en psykisk sygdom, og det ses også i mange tilfælde som et af symptomerne ved PTSD.

Angst er en meget ubehagelig følelse af, at der er fare på færde. Frygt og angst minder om hinanden i den måde du reagerer på med den afgørende forskel, at ved frygten er der en reel fare.

Står du over for en tiger, der ikke er i bur, er der en reel grund til at frygte for sit liv. Står du over for en dansk hus-edderkop, er det værste der kan ske, at den måske kravler op af dit ben. Men de fysiske og psykiske reaktioner i de to situationer kan være de samme, hvis du har angst for edderkopper (lider af edderkoppefobi).

Nogle mennesker oplever at være mere eller mindre angst og bekymrede hele tiden, mens andre primært bliver angst i bestemte situationer.

I angstsituationen vil mange opleve, at de ikke kan få vejret, og de bliver overvældet af følelser og tanker om, ”nu dør jeg”, eller ”jeg er ved at blive sindssyg”. Selve anfaldet varer typisk ikke mere end nogle minutter. Men personen vil efterfølgende gøre alt for at undgå situationer, hvor angsten kan komme igen.

(Du kan læse mere om angst på https://www.angstforeningen.dk/)

Personlig udvikling

Nogle mennesker oplever, at de altid ramler ind i de samme problemer igen og igen. Det kan være problemer med kærligheden, hvor de samme temaer dukker op gentagne gange med nye partnere. Det kan være problemer på arbejdspladsen, som gentager sig. Det kan være i andre sociale sammenhænge, hvor du  oplever, at du støder mod en mur eller bliver misforstået. Eller det kan være helt andre problemer, som du oplever, gentager sig i dit liv.

Du kan vælge at gå til psykolog fordi du ønsker en personlig udvikling, du ønsker at ændre på nogle handle- eller tankemønstre, som ofte optræder i dit liv, og som i en eller anden udstrækning spænder ben for dig eller gør dit liv besværligt.